Holeby-Bursø Gymnastikforening
vil gerne være demensvenlig forening.

Foruden alt det kendte arbejde i gymnastikforeningen, ser bestyrelsen det også som sin opgave at udvikle foreningen til at være demensvenlig.

For at tilgodese medlemmer, som i mange år fremover gerne vil blive ved med at gå til motion, selvom der måtte komme vanskeligheder, har HBGs bestyrelse sat sig nogle mål. For ved begyndende demens er det uhyre vigtigt at bevare sit netværk og at dyrke motion i vante og trygge rammer.

Derfor er det vigtigt for foreningen at have overskuelige lokaler til rådighed, at benytte genkendelig musik til motionen, at der er skiltning på dørene og andre praktiske foranstaltninger.

Vi vil gerne tale åbent om demens, vi vil skaffe oplysende foldere, som medlemmerne kan læse, og vi vil tilbyde instruktørerne kurser i demensvenlig motion.

Vi håber, at pårørende og bekendte vil hjælpe begyndende demente, så de så længe som muligt kan glæde sig ved at gå til motion og nyde samværet med andre.
Det er foreningens håb, at vi i fællesskab kan give demente og pårørende gode timer med motion.
 

Bliv medlem
Klik her for at blive medlem af Holeby Bursø gymnastikforening
Medlem og holdregistrering

Sponsorer


Spring og Parkour klar til opvisning, med dragter sponseret af Vognmand Benny Nielsen
Bluser sponseret af Bursø Produkt V/ Peder Hansen
Kalender
Besøg vores side
Holeby Bursø Gymnastikforening | Vestervej 126 | 4960 Holeby | Tlf.: 30 74 95 18